Studietur til Rotterdam
FAB - Studietur til Rotterdam d. 11. - 14. september 2025
I år har FAB valgt, at studieturen skal gå til Rotterdam. Byen har i mange år været en lillebror til Amsterdam. Byen var qua sin status som vigtig havne- og industriby væsentlig mere medtaget efter 2. verdenskrig end Amsterdam. I årene efter 2. verdenskrig handlede det om at genskabe disse værdier. Men siden 80’erne har byudviklingen været meget ekspressiv, og har især drejet sig om omdannelse af de centrale bynære dele af havnen samt områder tæt på stationen.
I de senere år har fokus også været på bæredygtighed og ikke mindst i forhold til klimaforandringerne. Her har Rotterdam indtaget en ledende position.
FAB vil med studieturen sætte fokus på et aktuelt tema som klimaforandringer og ikke mindst se på, hvor denne dimension er blevet varetaget i relation til den omtalte byudvikling. FAB vil gerne gøre studieturen sammenlignelig med de udfordringer vi kender fra Danmark med stigende vandmasser.
I hovedtræk vil turen indeholde følgende:
- Indblik i nationale strategier for vandstyring herunder hvor langt Holland er nået på de store spørgsmål om klimaforandringerne.
- Rotterdams adoptionsstrategi på klimaområdet for de enkelte bydele.
- Besigtige innovative LAR-løsninger og attraktive byrum.
- Se sammenhængende grønne løsninger og brug af tage og gangstier, som forbinder byens landskab og tilbyder oaser midt i den urbane hverdag.
- Høre og se om Rotterdam Havn, som Europas største laboratorium for innovation af mere end 25 år testet multifunktionelle løsninger, der tilpasser sig fremtidens klimaudfordringer.
- Andre og mere traditionelle byudviklingsområder ved stationen og i centrale bydele.
PRAKTISKE OPLYSNINGER:
Tid: torsdag d. 11. september 2025 fra ca. frokost til søndag d. 14. september 2025 ca. frokost.
Udrejse og hjemrejse: På egen hånd - lige som de forrige år hvor den fælles tur først starter ved hotellet og slutter et centralt sted nær hotellet.
Mulig rejseform: Der er både mulighed for at rejse med tog og fly til Rotterdam – Hvis man er med fly, vil rejsedestination være Schiphol, hvorfra man kan tage tog til Rotterdam.
Hotel: Et centralt beliggende hotel i Rotterdam med nem adgang til offentlig transport. (Bemærk at informationen i den sorte lokationsboks til højre ikke er den korrekte, men bliver opdateret når vi når tættere på)
Pris: 3.600 – 3.700 kr. inkl. hotelovernatning med morgenmad, intern transport i Rotterdam (3 dages kort) samt ekstern guidning. Prisen for enkelt værelse vil være højere og vil blive annonceret senere, når hotellet endelig er fundet.
Tilmelding: på vores hjemmeside fabnet.dk under Arrangementer.
Depositum/restbetaling: 500 kr. senest 1. juli 2025 og restbetaling senest 15. august 2025 som overføres til konto: 9570-3403044709.
Guider og turledere: Vi vil på turen bestræbe os på at få lokale guider i form af både private og offentlige planlæggere. Ellers vil Peer Frank og Kurt Christensen agere turledere og faglige guider.
Yderligere information: Kurt (2422 5350) eller kkc@sbsby.dk, Peer (6011 4275) eller peer.d.frank@gmail.com.