Nye forbindelser til naturen - Arkitekturens dag
FAB og Fynske Planlæggere inviterer til at sætte fokus på, hvordan arkitektur skaber nye forbindelser til naturen.
I år er emnet “Nye forbindelser til Naturen” på Arkitekturens Dag, så derfor går turen til Faaborg, hvor Øhavsmuseet og Baggårdsteatret arbejder med at opleve naturen på ny.
Turen starter ved film- og kulturhuset Helios. Vi begynder med en kort byvandring – med en kop kaffe i hånden – og snak om købstadens sammenhæng til naturen.
Derefter kommer vi til Øhavsmuseet, hvor projektleder Mette Broch Jakobsen, vil fortælle om udstillingen, Mærk magien. En udstilling, hvor lyde, lysdesign, stemninger og spændende fortællinger leder os gennem 5 tidsaldre, hvor vi vil opleve, hvordan mennesket til alle tider er blevet påvirket af naturen. Vi får kort sagt mulighed for at opleve naturens magi på egen krop. Der vil tid og mulighed for at opleve udstillingen på egen hånd.
Herefter vil Jannie, fra Baggårdsteateret, fortælle om Under isen, en dramatiseret audiowalk, som bruger den smukke sydfynske natur som scenografi, og som blander historisk virkelighed med fiktion.
Det vil være muligt at tage turen på egen hånd efterfølgende. Ruten starter ved Øhavsmuseet på Faaborg Havn (Havnegade 3) og slutter på toppen af Lerbjerg med en fantastisk panoramaudsigt over de fynske alper.
For tilmelding og mere info om arrangementet se mere her