Group 5 Created with Sketch.
Page 1 Created with Sketch.
Fill 1 Created with Sketch.
Fill 1 Created with Sketch.
Fill 1 Created with Sketch.
Arrangement

Hvordan lykkes vi med den blandede by?

14. oktober 2021 — 16:00-18:00

Foreningen af Byplanlægger + Arkitektforeningen samler centrale stakeholders til en paneldebat om, hvad deres byvision er, og hvilken proces der skal til for at skabe byliv, boligliv og bæredygtige bykvarterer torsdag 14.10.2021 kl. 16-18 i Arkitektforeningens Hus. Hør hvad kommunen, entreprenøren, udvikleren, iværksætteren og arkitekten mener forudsætningerne er, hvor ansvaret ligger og hvad mulighederne er.

 

Nye mønstre for bosætning, adfærd og indkøb stiller nye krav til vores byer og bykvarterer. Udviklingen på boligmarkedet og krav om bæredygtighed på konkurrencevilkår påvirker den måde, som vi udvikler byer på. Planlægningen sker i tværgående samarbejder. Levende og mangfoldige byer efterspørges, men er der overhovedet en kollektiv opfattelse af, hvad det er? Og hvilke udfordringer giver blandede byfunktioner og boligliv?

 

Paneldeltagerne er med til at præge en række markante, nye byudviklingsprojekter - herunder arkitekturen og byrummene – og i sidste ende brugernes og beboernes hverdag. Kom og mød aktørerne bag Jernbanebyen, Grønttorvet i Valby, Køge Kyst, BaneGaarden, Væksthuset i Randers og Stationskvarteret i Glostrup.

 

Bland dig i debatten, når vi byder velkommen til projektchef på Jernbanebyen, Rune Boserup fra COBE Arkitekter, Iværksætter Søren Eilertsen fra BaneGaarden og Haver til Maver, By- og boligudviklingschef Mette Mogensen fra Domea, Dir. Hans-Bo Hyldig fra FB-gruppen, Dir. Henrik Mielke fra entreprenørfirmaet Enemærke og Petersen og Vicedir. Tove Frederiksen fra Frederiksberg Kommune og forhv. Projektdirektør for Køge Kyst.

 

Sted
Arkitektforeningens hus
Åbenrå 34
1124 København K
Danmark
Tidspunkt
16:00-18:00