Debat: Hvad vil vi med hovedstaden?
Hovedstadsområdet står overfor en betydelig befolkningsudvikling, omfattende investeringer i infrastruktur, byomdannelse og byudvikling samt nye udfordringer i forhold til klimaforandringer og den grønne omstilling.
I 75 år har der været en sammenfattende planlægning i regionen, der har knyttet boliger, arbejdspladser og transport sammen og udviklet en overordnet grøn struktur. Men er der stadig fokus på en sammenhængende udvikling af regionen, og hvilken betydning har centrale byudviklingsprojekter som Lynetteholmen, Nordhavnen og Holmene for resten af regionen?
På denne konference tager vi temperaturen på udviklingen i hovedstadsregionen. Kom og hør politikere, forskere og byplanlæggere give deres bud på udfordringer og muligheder.
Konferencen er arrangeret i samarbejde med Arkitektforeningen, Danske landskabsarkitekter og IDA Byg.
For udførligt program og info om tilmelding se linket her på siden