03. november 2023

FAB´s JULE-ARRANGEMENT 2023

Tirsdag den 5. december fra kl. 19 afholder vi FAB's årlige julearrangement. Det foregår i Dansk byplanlabaratoriums lokaler –  Rådhusstræde 6, København. Bemærk at indgang er gennem porten.

FAB har lavet aftale med Landskabsarkitektfirmaet Schønherr om at fremvise og fortælle om det danske bidrag til Arkitekturbiennalen i Venedig 2023. Titlen på bidraget var ”Copenhagen Islands” som satte fokus på naturbaserede løsninger i kampen mod globale udfordringer så som stigende havvand og stormflod - en nytænkende, forskningsbaseret og naturbaseret vision for udvikling af Storkøbenhavn.

Landskabsarkitektfirmaet Schønherr var en af de hovedansvarlige for det faglige indhold og Sofie Yde og Sanne Slot Hansen – henholdsvis arkitekt og landskabsarkitekt – vil præsentere bidraget og facilitere debatten efterfølgende.

I anden halvleg vil FAB byde på et glas vin og julesnack samt netværksnak med mulighed for at ønske hinanden en god juleferie.

Husk: Tilmelding sker ved at skrive til: Post@fabnet.dk

 

De bedste hilsner

 

Bestyrelsen i FAB


Bliv en del af FAB
Nyheder
Arrangementer
- - - This is a test version of the newsletter. - - -