16. juni 2021

Studietur 2021: Wien

Kære FAB'ere

 

Nu kan du sætte kryds i kalenderen og glæde dig til årets studietur.

 

I mange kommuner og steder søges der et alternativ til de nuværende boformer og måder vi bor på.

 

Boligpriserne i de store byer har nået nye højder og skaber ghettoer med forskellige sociale/økonomiske etiketter. Klimaforandringerne påvirker byernes og boligernes udvikling og stiller større krav til planlægning og arkitekturen.

 

FAB vil fokusere på denne udfordring/udvikling via vores studietur. Med Wien som destinationen i 2021 håber FAB, at turen vil kunne favne denne debat og måske give inspiration og nye vinkler.  Wien var også destinationen i 2020, men turen blev desværre aflyst grundet Corona. Men i år tror vi på det - og vi glæder os!

 

Wien er på mange måder en interessant by, som gennem de sidste 100 år ført en aktiv og progressiv boligpolitik, hvor boligen ses som afgørende for social sikkerhed. Hvor der løbende eksperimenteres i nye blandede boformer og hvor målet er at blande forskellige indkomstgrupper og undgå ghettodannelser.

 

Se udkast til program mv. via nedenstående link til turen på vores hjemmeside

 

Studieturen ligger i år fra torsdag d. 9/9 til søndag d. 12/9 og du kan komme med for 3.800 Kr. - inkl. hotelovernatning m. morgenmad, intern transport i Wien (3 dages kort), samt ekstern guidning. Prisen for enkelt værelse vil være højere og blive annonceret senere når hotellet endelig er fundet. Deltagerne skal herudover selv transportere sig til Wien.

 

Vi håber I vil med!


Bliv en del af FAB
Nyheder
Arrangementer
09
September
Arrangement - 16.06.21
Studietur 2021 - turen går til Wien!
- - - This is a test version of the newsletter. - - -