Levantkajen - fagligt oplæg om vinderprojektet

levantkaj_0.jpgI forbindelse med FAB´s generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2018 vil der forud kl. 19 – 20 være et fagligt oplæg om Levantkajkonkurrencen. Både generalforsamlingen og det faglige oplæg vil forgå hos Dansk Byplanlaboratorium Rådhusstræde 6 1. sal.

Vinderen af konkurrencen er for nylig blevet afsløret. Vinderen blev team Entasis. Team Entasis består, foruden Entasis, af landskabsarkitekterne GHB Landskab og Hall McNight samt Niras og Trafikplan. I alt deltog fem teams i konkurrencen om at tegne fremtidens Levantkaj.

Visionen for Levantkaj var ifølge konkurrenceprogrammet, at kvarteret skal samle alle Nordhavns kvaliteter i ét bykvarter. Levantkajs størrelse gør det muligt at skabe et intenst urbant byliv med arbejdspladser, butikker og restauranter omkring og i nærheden af den kommende metrostation og metrolinjen.

Vi har fået en aftale med By og Havn og team Entasis om at komme og gennemgå vinderforslaget og ikke mindst også at sammenligne Levantkajkonkurrencen med de øvrige tidligere byudviklingsområder langs havnen – i forhold til fysiks struktur, infrastruktur, friarealer etc.

Christian Cold, arkitekt MAA, indehaver af Entasis og vinderen af konkurrencen vil sammen med Tina Allerelli Vestergaard, projektleder fra By og Havn fortælle om konkurrencen og vinderforslaget.

Find invitationen som PDF her

Dato: 
Tir, 2018-03-20 19:00 - 20:00